Til trods for at Selbu og Tydalen er bygder i et og samme føre, Nidelvens, saa er deres befolkning ytterst forskjellig baade i sind og skind. Selbyggene maa nærmest betegnes som alvorlige, tydalingene derimot i utpræget grad letlivede og muntre.

Den voksne mand i Selbu er 168,1 cm. høi, i Tydalen derimot 174,4. Den voksne kvinde i Selbu er 160,0, i Tydalen 162,5 cm. Inden Selbus lavvoksne befolkning er altsaa kvindene 4,9 % lavere end mændene. Inden Tydalens høivoksne befolkning er derimot kvindene 7 % lavere end mændene. Legemshøidens variationsvidde er 33 % større i det folkefattige Tydalen end i det folkerike Selbu.

Like fra de første barneaar er baade gutter og piker høiere i Tydalen end i Selbu. Da nu grundstammen inden begge bygder tilhører den nordiske race, saa er det klart at denne grundstamme i Selbu rnaa være opblandet med en meget lavvoksen befolkning, medens den i Tydalen maa være opblandet med en overordentlig høivoksen befolkning, betydelig høiere endog end den nordiske race.

Legemsveksten er for mændenes vedkommende i Selbu avsluttet i 20-aarsalderen, i Tydalen derimot først i 25-aarsalderen. Kvindenes vekst er i Selbu avsluttet i 19-aarsalderen, i Tydalen først i 25-aarsalderen. I 5-aarsalderen har guttene i begge bygder tilbakelagt 60 % av den endelige legemshøide. I 10-aarsalderen har gutter i Selbu tilbakelagt 77,4 % av den endelige høide, Tydalens gutter derimot bare 75 %. Ved det fyldte 15 aar har Selbus gutter tilbakelagt 92,5 %, Tydalens derimot bare 90 % av den endelige legemshøide.

I Tydalen begvnder høiden at avta allerede i 35-aarsalderen, i Selbu derimot i 45-aarsalderen. For kvindenes vedkommende merkes nedgangstiden tidligere, i Tydalen allerede i 30-aarsalderen. Dette beror antagelig paa at kvindene gaar i strengt kropslig arbeide i begge bygder og gjennemgaaende er vekere bygget end mændene. Guttene har med hensyn til legemsvekst et lite forsprang for pikene til det 11 aar i Selbu, til det 12 i Tydalen. Fra det 11 til 14 1/2-aarsalderen har i Selbu pikene et avgjort forsprang for guttene. I Tydalene begynder pikenes forsprang først i 12-aarsalderen, men varer til henimot 15-aarsalderen. Pikenes forsprang er størst i 13-aarsalderen. Det er da 5 cm. i Tydalen, men kun 2,4 cm. i Selbu.

Legemsveksten har i Selbu for guttenes vedkommende to tydelige hvileperioder, nemlig i 8-9-aars-alderen og i 11-13-aarsalderen. I Tydalen falder begge disse hvile¬ perioder 1/2 aar senere.

Vekstperiodene begynder i Tydalen 1/2 aar senere end i Selbu, men de har til gjengjæld en betydelig større intensitet i Tydalen end i Selbu.

For pikenes vedkommende varer første vekstperiode til 8 1/2-aarsalderen og har en betydelig større intensitet end hos guttene. Saa er der i begge bygder en hvileperiode, som i Selbu varer til 9 1/2-aarsalderen, i Tydalen til 11 1/2-aarsalderen. Den anden vekstperiode varer i begge bygder til 14-aarsalderen.

Pigmentering. For Selbus vedkommende svarer pigmentering av haar og øine til hvad man finder i de vestlandske brachycephale bygder. I Selbu er der 38,8 % mørkhaarede og 14,2 % mørkøiede mænd. I bygder med en høivoksen og dolichocephal befolkning pleier man i Norge at finde en meget lys befolkning. Dette ventet jeg derfor ogsaa at finde i Tydalen. Men her er befolkningen ganske usedvanlig mørkøiet og mørkhaaret: 57,5 % mørkhaarede og 25,6 % mørkøiede mænd.

Kvindene er i begge bygder mere mørkøiet end mændene. Haarets pigmentering tiltar uophørlig indtil det begynder at graane. Øinenes pigmentering er derimot paa det nærmeste avsluttet i 6-aarsalderen.

Index cephalicus er hos voksne mænd i Selbu 80,1, i Tydalen 76,9. Den laveste index i Selbu er 72, i Tydalen 64. Den høieste index i Selbu 90, i Tydalen 84.

Ansigtet. Som vanlig er i brachycephale bygder, finder man ogsaa i Selbu relativt korte og brede ansigter og brede næser. I Tydalen skulde man vente at finde lange og smale ansigter og næser, men merkelig nok har tydalingene et overordentlig bredt ansigt og en meget bred næse.

Korrelationsundersøkelsene er utført efter dr. Andreas M. Hansens affinitetsmetode. Hvis der til eksempel blandt samtlige undersøkte mænd er 34 % euryprosoper, medens der blandt brachycephalene er 45 % euryprosoper, saa tyder dette paa en biologisk sammenhæng mellem brachycephali og Euryprosopi.

Forholdet mellem disse to tal kaldes affinitetstallet. Jo større dette er des større er affiniteten og den biologiske sammenhæng mellem de to træk.

For mesosephalenes vedkommende gaar affinitetstallene i samme retning hos begge kjøn i begge bygder og peker med stor bestemthet paa en biologisk sammenhæng mellem mesocephali (index 77 à 78), stor legemshøide, leptoprosopi, leptorhini, lyse øine og lyst haar.

For Tydalens vedkommende findes der ogsaa meget høie affinitetstal for dolichocephali, mesoprosopi, mesorhini, meget stor legemshøide, mørke øme og mørkt haar.

Brachycephdene viser i begge bygder høie affinitetstal for euryprosopi, mesorhini, liten legemshøide, mørke øine og mørkt haar. Tilstedeværelsen av den i denne avhandling beskrevne eiendommelige Tydalstype blir altsaa paa det kraftigste støttet gjennem denne affinitetsundersøkelse.

Forfatteren henviser angaaende arvelighetsforholdene til sine avhandlinger herom i tidsskriftet "Hereditas". Av disse undersøkelser synes ogsaa at fremgaa at der i disse to bygder med hensyn til cephalindex er 3 forskjellige genotyper, en brachycephal med index omkring 83, en mesocephal med index omkring 77 à 78 og en dolichocephal med index omkring 73. Den brachycephale type synes at dominere over den mesocephale og den dolichocephale; den dolichocephale synes at dominere over den mesocephale, medens den altsaa er recessiv overfor den brachycephale type.

Den antropologiske undersøkelse av kvindene viser at disse i begge bygder er mindre differentieret end mændene. De er med andre ord hinanden mere lik i begge bygder end mændene.

Forfatteren kommer til det resultat, at befolkningen i disse to bygder maa være opstaat ved krydsning av 3 etnisk forskjellige typer:

1) En høivoksen, mesocephal (index ceph. 77), lyshaaret, blaaøiet, leptoprosop og leptorhin type. Denne rent nordiske blok har utgjort ca. 7900 av Selbus og 6600 av Tydalens befolkning.

2) En meget lavvoksen, brachycephal (index ceph. 83), mørkhaaret og mørkøiet med meget brede ansigter og brede næser. Denne alpine type har utgjort 21 % av Selbus og kanske 5 % av Tydalens befolkning.

3) En meget høivoksen befolkning, sterkt dolichocephal (index cephalicus 73), mørkhaaret, mørkøiet, med brede ansigter og brede næser. Denne type er kun paavist i Tydalen, hvor den synes at ha utgjort ca. 30 % av den oprindelige befolkning.

Denne overmaade eiendommelige type er ikke med sikkerhet paavist før i Norge. Det frerngaar dog av Arbos undersøkelser at der efter al sandsynlighet maa findes en lignende type i nabobygdene mot syd. Den mennesketype det her gjælder, maa ha hat en legemshøide paa mindst 178 cm., været sterkt dolichocephal, meso-euryprosopisk, chamærhin, hat mørke øine og mørkt haar. Fra Europa kjender vi kun én mennesketype med disse træk, nemlig Cro-Magnon.

Forfatteren gjør opmerksom paa, at der fra det nordlige Skotland foreligger beskrivelse av en befolkning som helt igjennem svarer til den her beskrevne fra Tydalen. Forfatteren gjør endvidere opmerksom paa at William Z. Ripley i sit verk "The races of Europe" kommer ind paa det samme spørsmaal, og at ogsaa han kommer til det resultat, at man her har for sig rester av Cro-Magnon-typen.
Typen maa sandsynligvis være kommet til Tydalen endnu mens bygden var saagodtsom ubebygget.