Lars
12-29-2010, 01:19 PM
Tågerne letter over de islandske sagaer
I den nye, komplette danske udgave af de islandske sagaer, som udkommer i 2011, tager Reykjavík navneforandring til Røgvig, for ifølge redaktør Annette Lassen skal oversættelserne være umiddelbart forståelige for en nutidig læser og give de rette associationer - i modsætning til de gamle oversættelser, der som en anden vulkan indhyller sagaerne i sproglige tåger og tilslører urealistiske, voldelige eller sjofle passager.
Af Carsten Munk Hansen, carstenhansen@humanist.ku.dk
Adjunkt Annette Lassen fra Nordisk Forskningsinstitut er redaktør på den danske del af det store fællesnordiske oversættelsesprojekt, som går ud på at oversætte alle islandske sagaer til moderne, mundret dansk, svensk og norsk. Og hun er godt klar over, at der vil lyde et ramaskrig, når det kommer frem, at Reykjavík skal hedde Røgvig i de nye danske oversættelser. Men hun forsikrer, at der skam er mening med galskaben.
- Navnet Reykjavík vil for det første give moderne læsere helt forkerte associationer til krakkede banker, firhjulstrækkere og tjekkede teenagere på smarte cafeer, og ikke til det lille bondesamfund med bare en gård, som det var. Og for det andet er oversættelsen Røgvig helt i tråd med den måde, vi ellers har valgt at oversætte sted- og personnavnene på; idealet er, at sagaerne skal kunne læses op og meget gerne også ende som lydbøger, og så skal navnene jo kunne forstås og udtales på moderne dansk. Et navn som Hrútr, som optræder i Njals Saga, er fx ikke til at udtale for en dansker, så det får den tillempede danske stavemåde Rud, fortæller Annette Lassen og fortsætter:
- Hvis sagaerne skal forblive klassikere, er det vigtigt, at nye læsere også kan være med. N.M. Petersens gamle standardoversættelser, som mange sikkert har stiftet bekendtskab med i gymnasietiden, er altså 170 år gamle, så sagaerne trænger virkelig til en ny sproglig klædedragt, og en klassiker skal jo som tommelfingerregel oversættes med 50 års mellemrum for at blive holdt i live. Vi går efter et moderne sprog, som klinger godt, og som gengiver originalen så tæt som muligt. Men vi undgår selvfølgelig ikke helt at have fodnoter og registre, der forklarer visse begreber og navne.
Slut med pæne klassikere
En del af de godt 40 sagaer og 54 småhistorier, såkaldte totter, som Annette Lassen og hendes oversætterkolleger har brugt de sidste par år på at oversætte, har aldrig tidligere været oversat til dansk - de blev ganske enkelt valgt fra, fordi de ikke var god smag for 170 år siden, da professor N.M. Petersen virkede som oversætter. Af samme grund udelod han og andre tidligere oversættere passager i de sagaer, de så rent faktisk oversatte.
- I romantikken var sagaerne først og fremmest interessante pga. deres historiske indhold, selv om de selvfølgelig ikke er historieskrivning i moderne forstand, og så havde man en ide om, at klassikere skulle være "pæn" litteratur, og det har betydet, at mange rigtig gode historier er blevet valgt fra, fordi de netop ikke passede til romantikkens forestillinger om pæn litteratur. Samtidig har det betydet, at vi har overtaget romantikkens forestillinger om en særlig sagastil, men der findes jo ikke én sagastil, forklarer Annette Lassen og uddyber.
- Der er cirka 15 klassikere, bl.a. Njals saga, som er skrevet i det, vi i dag kender som sagastil, men alle de sager, der ikke passer ind i den stil, blev sorteret fra. Det råder vi bod på nu, for i dag kan vi jo godt lide de her fantastiske beretninger om trolde, erotik og kærlighed, voldelige fejder og overnaturligt stærke helte. Det kan godt være, de ikke er god smag, men de er i hvert fald vanvittig gode historier.
Et godt eksempel på en mere kulørt og fantastisk sagastil er ifølge Annette Lassen sagaen Bård Snefjeldsas - guden i Snefjeld - som er en meget lidt realistisk troldeagtig figur. Den formelig vrimler med trolde, nordiske guder og overnaturlige hændelser og hører derfor til de historier, der aldrig er blevet oversat i sin helhed før, fordi den nærmest ikke blev regnet for en "rigtig" saga.
Dansk og nordisk kulturhistorie
Ud over at være spændende historier i sig selv er islændingesagaerne, understreger Annette Lassen, på mange måder også en nøgle til at forstå vores egen kulturhistorie. Forestillingen om Norden som et særligt område med fælles kultur og historie stammer i meget høj grad fra sagaerne, ligesom dansk kultur også har været stærkt præget af dem.
- Det er ikke helt forkert at sige, at det er så godt som umuligt at forstå den danske romantik, hvis man ikke også kan sin islandske litteratur, fordi forfattere som Grundtvig, Oehlenschläger og Baggesen i stor udstrækning trækker på de fortællinger. Og hvis vi skal tage et eksempel fra vores egen tid, er en figur som Mads Mikkelsens Enøje i Nicholas Winding Refns film Valhalla Rising skåret over sagaernes tavse, brutale heltetype, siger Annette Lassen.
Og selv om islændingesagaerne ikke er historieskrivning, er det ifølge redaktøren værd at bemærke, at de faktisk er de eneste skriftlige kilder til en lang række skelsættende begivenheder i den nordiske historie, bl.a. Erik den rødes saga om fundet af Amerika - eller Vinland.
- Det er derfor meget glædeligt, at vi snart kan præsentere en opdateret, moderne version af så vigtige klassikere. De trænger i den grad til at få børste støvet af, så fremtidige generationer også kan få glæde af dem. Og så må der gerne komme nogen og oversætte dem igen om 50 år, så vores oversættelser ikke når at blive lige så støvede, slutter Annette Lassen.
Kilde: http://hum.ku.dk/videnonline/forskerhistorier/annette_lassen/
Sammenligning
Njals saga, kapitel 8
A) N.M. Petersens oversættelse, 1840'erne:
Brødrene Høskuld og Hrut red vester til Reykedal, og tog til gæst på gården Lund, hvor Bjørn Gulberes søn Thjostolf boede. Der var falden en stærk regn om dagen, så folk var bleven våde, og der blev tændt langilde. Bonden Thjostolf sad mellem Høskuld og Hrut, og på gulvet gik to drenge og legede, som blev opfødte hos Thjostolf, og en lille pige gik og legede med dem; de snakkede alle slags, thi de havde ingen forstand. Den ene af drengene sagde: "Jeg skal være Mård, og jeg stævner dig til at miste din kone af den grund, at du ikke har kunnet have ægteskabelig omgang med hende." Den anden svarede: "Jeg skal være Hrut og erklærer dig skilt fra alt krav på godset, hvis du ikke tør stride med mig." Dette gentog de nogle gange, og der opstod stærk latter blandt hjemmemændene.
B) Kim Lembeks nye oversættelse, 2010:
De to brødre Høskuld og Rud red vestpå til Røgdal og overnattede på Lund. Dér boede Tjostolf, Bjørn guldbærers søn. Det havde regnet meget om dagen, og folk var blevet våde, og der blev tændt op. Husets herre sad mellem Høskuld og Rud. På gulvet legede to drenge, som Tjostolf forsørgede. Der var også en pige med i deres leg. De knevrede løs, for de var ikke klogere. Den ene af dem sagde: "Nu leger jeg Mørd og lægger sag an for at få din kone fra dig med den begrundelse, at du ikke kan pule hende." Den anden svarede: "Så er jeg Rud. Jeg siger, at du mister alle krav på beløbet, hvis du ikke slås med mig." Det sagde de nogle gange. Husets beboere slog en høj latter op.
Njals saga, kapitel 35
A) N.M. Petersens oversættelse, 1840'erne:
Han sprang op, steg frem over bordet og sagde: "Hjem vil jeg drage, og bedst var det, at du trættedes med dine egne hjemmemænd og ikke i anden mands hus; desuden har jeg Njal mangen hæder at lønne og vil ikke være din kastkæp." Derpå tog de hjem. "Husk det, Bergthora," sagde Halgerd, "at vi ikke er skilte dermed;" hvortil Bergthora svarede, at det skulle vorde hende til liden både. Gunnar blandede sig ikke deri og tog hjem til Hlidarende og var hjemme hele vinteren. Sommeren led nu til altingstiden.
B) Njals saga, kapitel 35, Kim Lembeks nye oversættelse, 2010
Gunnar sprang op og trådte hen over bordet og sagde: "Jeg tager hjem. Og det ville se bedre ud, hvis du ikke skændtes i andre menneskers hus, men kun med dine folk derhjemme; desuden har jeg meget at takke Njal for, og jeg er ikke så tåbelig at lade mig ægge af dig." Derefter tog de hjem. "Husk, Bergtora," sagde Halgerd, "at vi ikke er færdige med hinanden," Bergtora sagde, at det ville hendes sag ikke blive bedre af. Gunnar forholdt sig tavs og tog hjem til Liende og var hjemme hele vinteren. Nu går sommeren frem til tiden for Altinget.
Kilde: http://hum.ku.dk/videnonline/forskerhistorier/annette_lassen/faktabokse/sammenlignende/
Verdens største oversættelsesprojekt
Det er den islandske forlægger Jóhann Sigurðsson, ejeren af Saga Forlag i Island, som har taget initiativ og skaffet finansiering til det store oversættelsesprojekt - verdens største - der omfatter Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Den danske del af projektet støttes med en million kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
De tre nordiske projekter kører sideløbende med fælles redaktionsmøder, fordi problemerne, oversætterne støder på, ofte er fælles, selv om løsningerne vil være individuelle for de tre lande. Tanken er, at oversættelserne skal præsenteres på den store bogmesse i Frankfurt i 2011, som har islandsk litteratur som hovedtema.
I den nye, komplette danske udgave af de islandske sagaer, som udkommer i 2011, tager Reykjavík navneforandring til Røgvig, for ifølge redaktør Annette Lassen skal oversættelserne være umiddelbart forståelige for en nutidig læser og give de rette associationer - i modsætning til de gamle oversættelser, der som en anden vulkan indhyller sagaerne i sproglige tåger og tilslører urealistiske, voldelige eller sjofle passager.
Af Carsten Munk Hansen, carstenhansen@humanist.ku.dk
Adjunkt Annette Lassen fra Nordisk Forskningsinstitut er redaktør på den danske del af det store fællesnordiske oversættelsesprojekt, som går ud på at oversætte alle islandske sagaer til moderne, mundret dansk, svensk og norsk. Og hun er godt klar over, at der vil lyde et ramaskrig, når det kommer frem, at Reykjavík skal hedde Røgvig i de nye danske oversættelser. Men hun forsikrer, at der skam er mening med galskaben.
- Navnet Reykjavík vil for det første give moderne læsere helt forkerte associationer til krakkede banker, firhjulstrækkere og tjekkede teenagere på smarte cafeer, og ikke til det lille bondesamfund med bare en gård, som det var. Og for det andet er oversættelsen Røgvig helt i tråd med den måde, vi ellers har valgt at oversætte sted- og personnavnene på; idealet er, at sagaerne skal kunne læses op og meget gerne også ende som lydbøger, og så skal navnene jo kunne forstås og udtales på moderne dansk. Et navn som Hrútr, som optræder i Njals Saga, er fx ikke til at udtale for en dansker, så det får den tillempede danske stavemåde Rud, fortæller Annette Lassen og fortsætter:
- Hvis sagaerne skal forblive klassikere, er det vigtigt, at nye læsere også kan være med. N.M. Petersens gamle standardoversættelser, som mange sikkert har stiftet bekendtskab med i gymnasietiden, er altså 170 år gamle, så sagaerne trænger virkelig til en ny sproglig klædedragt, og en klassiker skal jo som tommelfingerregel oversættes med 50 års mellemrum for at blive holdt i live. Vi går efter et moderne sprog, som klinger godt, og som gengiver originalen så tæt som muligt. Men vi undgår selvfølgelig ikke helt at have fodnoter og registre, der forklarer visse begreber og navne.
Slut med pæne klassikere
En del af de godt 40 sagaer og 54 småhistorier, såkaldte totter, som Annette Lassen og hendes oversætterkolleger har brugt de sidste par år på at oversætte, har aldrig tidligere været oversat til dansk - de blev ganske enkelt valgt fra, fordi de ikke var god smag for 170 år siden, da professor N.M. Petersen virkede som oversætter. Af samme grund udelod han og andre tidligere oversættere passager i de sagaer, de så rent faktisk oversatte.
- I romantikken var sagaerne først og fremmest interessante pga. deres historiske indhold, selv om de selvfølgelig ikke er historieskrivning i moderne forstand, og så havde man en ide om, at klassikere skulle være "pæn" litteratur, og det har betydet, at mange rigtig gode historier er blevet valgt fra, fordi de netop ikke passede til romantikkens forestillinger om pæn litteratur. Samtidig har det betydet, at vi har overtaget romantikkens forestillinger om en særlig sagastil, men der findes jo ikke én sagastil, forklarer Annette Lassen og uddyber.
- Der er cirka 15 klassikere, bl.a. Njals saga, som er skrevet i det, vi i dag kender som sagastil, men alle de sager, der ikke passer ind i den stil, blev sorteret fra. Det råder vi bod på nu, for i dag kan vi jo godt lide de her fantastiske beretninger om trolde, erotik og kærlighed, voldelige fejder og overnaturligt stærke helte. Det kan godt være, de ikke er god smag, men de er i hvert fald vanvittig gode historier.
Et godt eksempel på en mere kulørt og fantastisk sagastil er ifølge Annette Lassen sagaen Bård Snefjeldsas - guden i Snefjeld - som er en meget lidt realistisk troldeagtig figur. Den formelig vrimler med trolde, nordiske guder og overnaturlige hændelser og hører derfor til de historier, der aldrig er blevet oversat i sin helhed før, fordi den nærmest ikke blev regnet for en "rigtig" saga.
Dansk og nordisk kulturhistorie
Ud over at være spændende historier i sig selv er islændingesagaerne, understreger Annette Lassen, på mange måder også en nøgle til at forstå vores egen kulturhistorie. Forestillingen om Norden som et særligt område med fælles kultur og historie stammer i meget høj grad fra sagaerne, ligesom dansk kultur også har været stærkt præget af dem.
- Det er ikke helt forkert at sige, at det er så godt som umuligt at forstå den danske romantik, hvis man ikke også kan sin islandske litteratur, fordi forfattere som Grundtvig, Oehlenschläger og Baggesen i stor udstrækning trækker på de fortællinger. Og hvis vi skal tage et eksempel fra vores egen tid, er en figur som Mads Mikkelsens Enøje i Nicholas Winding Refns film Valhalla Rising skåret over sagaernes tavse, brutale heltetype, siger Annette Lassen.
Og selv om islændingesagaerne ikke er historieskrivning, er det ifølge redaktøren værd at bemærke, at de faktisk er de eneste skriftlige kilder til en lang række skelsættende begivenheder i den nordiske historie, bl.a. Erik den rødes saga om fundet af Amerika - eller Vinland.
- Det er derfor meget glædeligt, at vi snart kan præsentere en opdateret, moderne version af så vigtige klassikere. De trænger i den grad til at få børste støvet af, så fremtidige generationer også kan få glæde af dem. Og så må der gerne komme nogen og oversætte dem igen om 50 år, så vores oversættelser ikke når at blive lige så støvede, slutter Annette Lassen.
Kilde: http://hum.ku.dk/videnonline/forskerhistorier/annette_lassen/
Sammenligning
Njals saga, kapitel 8
A) N.M. Petersens oversættelse, 1840'erne:
Brødrene Høskuld og Hrut red vester til Reykedal, og tog til gæst på gården Lund, hvor Bjørn Gulberes søn Thjostolf boede. Der var falden en stærk regn om dagen, så folk var bleven våde, og der blev tændt langilde. Bonden Thjostolf sad mellem Høskuld og Hrut, og på gulvet gik to drenge og legede, som blev opfødte hos Thjostolf, og en lille pige gik og legede med dem; de snakkede alle slags, thi de havde ingen forstand. Den ene af drengene sagde: "Jeg skal være Mård, og jeg stævner dig til at miste din kone af den grund, at du ikke har kunnet have ægteskabelig omgang med hende." Den anden svarede: "Jeg skal være Hrut og erklærer dig skilt fra alt krav på godset, hvis du ikke tør stride med mig." Dette gentog de nogle gange, og der opstod stærk latter blandt hjemmemændene.
B) Kim Lembeks nye oversættelse, 2010:
De to brødre Høskuld og Rud red vestpå til Røgdal og overnattede på Lund. Dér boede Tjostolf, Bjørn guldbærers søn. Det havde regnet meget om dagen, og folk var blevet våde, og der blev tændt op. Husets herre sad mellem Høskuld og Rud. På gulvet legede to drenge, som Tjostolf forsørgede. Der var også en pige med i deres leg. De knevrede løs, for de var ikke klogere. Den ene af dem sagde: "Nu leger jeg Mørd og lægger sag an for at få din kone fra dig med den begrundelse, at du ikke kan pule hende." Den anden svarede: "Så er jeg Rud. Jeg siger, at du mister alle krav på beløbet, hvis du ikke slås med mig." Det sagde de nogle gange. Husets beboere slog en høj latter op.
Njals saga, kapitel 35
A) N.M. Petersens oversættelse, 1840'erne:
Han sprang op, steg frem over bordet og sagde: "Hjem vil jeg drage, og bedst var det, at du trættedes med dine egne hjemmemænd og ikke i anden mands hus; desuden har jeg Njal mangen hæder at lønne og vil ikke være din kastkæp." Derpå tog de hjem. "Husk det, Bergthora," sagde Halgerd, "at vi ikke er skilte dermed;" hvortil Bergthora svarede, at det skulle vorde hende til liden både. Gunnar blandede sig ikke deri og tog hjem til Hlidarende og var hjemme hele vinteren. Sommeren led nu til altingstiden.
B) Njals saga, kapitel 35, Kim Lembeks nye oversættelse, 2010
Gunnar sprang op og trådte hen over bordet og sagde: "Jeg tager hjem. Og det ville se bedre ud, hvis du ikke skændtes i andre menneskers hus, men kun med dine folk derhjemme; desuden har jeg meget at takke Njal for, og jeg er ikke så tåbelig at lade mig ægge af dig." Derefter tog de hjem. "Husk, Bergtora," sagde Halgerd, "at vi ikke er færdige med hinanden," Bergtora sagde, at det ville hendes sag ikke blive bedre af. Gunnar forholdt sig tavs og tog hjem til Liende og var hjemme hele vinteren. Nu går sommeren frem til tiden for Altinget.
Kilde: http://hum.ku.dk/videnonline/forskerhistorier/annette_lassen/faktabokse/sammenlignende/
Verdens største oversættelsesprojekt
Det er den islandske forlægger Jóhann Sigurðsson, ejeren af Saga Forlag i Island, som har taget initiativ og skaffet finansiering til det store oversættelsesprojekt - verdens største - der omfatter Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Den danske del af projektet støttes med en million kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
De tre nordiske projekter kører sideløbende med fælles redaktionsmøder, fordi problemerne, oversætterne støder på, ofte er fælles, selv om løsningerne vil være individuelle for de tre lande. Tanken er, at oversættelserne skal præsenteres på den store bogmesse i Frankfurt i 2011, som har islandsk litteratur som hovedtema.