PDA

View Full Version : Jellingsten malet over med graffiti



Lars
02-12-2011, 04:52 PM
Ukendte gerningsmænd har med grøn spraymaling skrevet hen over Jellingstenens historiske runer.

12. februar 2011, 13:58

Den store Jellingsten er natten til lørdag blevet skændet af grøn spraymaling, da ukendte gerningsmænd skrev ordet "Gelwane" tværs hen over det danske oldtidsminde.

Stenen, som Harald Blåtand rejste omkring år 965, er ikke beskadiget ud over malingen på overfladen, men det kan ifølge formanden for Jelling Menighedsråd, Gunni Højvang, også være alvorligt nok.

Over for Vejle Amts Folkeblads kalder han hærværket "en katastrofe" og frygter at malingen kan være trængt ind i den historiske sten.

Hos politiet har man modtaget anmeldelsen, der ud over graffitien på Jellingstenen også tæller spredt graffitihærværk rundt om på kirkegården nær oldtidsmindet.

- Det tyder på, at det er en eller anden, der ikke har vidst, at det var Jellingstenen, det gik ud over, men vi ved ikke noget med sikkerhed endnu, siger vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.

Det øvrige graffitihærværk på kirkegården er også lavet med kontrafejet "Gelwane".

/ritzau/

http://www.b.dk/nationalt/jellingsten-malet-over-med-graffiti