PDA

View Full Version : Sundhedsudgifter løber løbsk



Lars
10-21-2009, 04:13 PM
Af HANNE FALL NIELSEN | CHARLOTTE BEDER

Offentliggjort 20.10.09 kl. 22:38

Udgiften til sygehuse og læger er vokset med 27 pct. på otte år - og himmelflugten vil fortsætte.


Vi skal have en særlig sundhedsskat, mener formanden for regionerne, Bent Hansen (S).

Paradoks: Selv om regeringen siden 2001 har brugt 47 mia. kr. mere i offentligt forbrug i faste priser, siger over halvdelen af danskerne, at den offentlige service er blevet dårligere.


Morgenavisen Jyllands-Posten og jp.dk sætter fokus på den danske velfærd.
Offentligt forbrug

Sådan har det offentlige forbrug udviklet sig.

I 2000 brugte samfundet knap 99 mia. kr. på offentlige sundhedsydelser. Sidste år var tallet næsten 125 mia. kr. renset for pris- og lønudvikling.

Det er et øget antal operationer, flere besøg hos lægen og højere medicinudgifter, der har fået sundhedsudgifterne til at vokse næsten tre gange hurtigere end samfundets indtægter i form af BNP.
Flere penge eller prioritering

Og regningen vil blive endnu større i fremtiden, vurderer Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom ved Dansk Sundhedsinstitut:

»Enten må man finde pengene via skatter, øget brugerbetaling eller nedskæringer andre steder. Eller også må man begrænse stigningen i udgifterne, f.eks. ved at prioritere i de ydelser, samfundet skal tilbyde - om det f.eks. giver mening at give en grå stær-operation til en 95-årig.«

Ifølge regionernes formand, Bent Hansen (S), er stigende udgifter til sundhed et vilkår, der ikke kan ændres på:

»Vi bliver flere ældre, og vi kan mere inden for forskning og teknologi - og det efterspørger folk. Derfor bør vi indføre en særlig sundhedsskat, så det fremgår af selvangivelsen, hvad pengene går til. Så kan man fremover regulere på denne skat, alt efter hvor meget vi vil på sundhedsområdet.«
Minister afviser sundhedsskat

Det afviser skatteminister Kristian Jensen (V):

»Vi vil hellere bruge forebyggelse og effektiviseringer til at bremse udgifterne. Vi har ikke brug for en ekstra skat, som i hænderne på de forkerte kan bruges til at trække flere penge op af borgernes lommer.«

I morgen offentliggør Det Økonomiske Råd sin rapport om dansk økonomi, hvor der er sat fokus på sundhed.

Ufatteligt! Find ud af hvilket segment der misbruger sundhedssystemet og sæt gang i at omskole dem. Lær dem at tage vare på sig selv, tage fornuftige beslutninger mht. mad indkøb og motion. Måske endda så basale ting som eksempelvis. de ikke behøver opsøge lægekonsultation hver gang de er forkølet, eller har 'ondt i maven', hvis nogen ikke skulle være klar over det.
Hvor mange penge mon der kan spares ved at ignorere medicinalindustrien, og kun udskrive medicin til de tilfælde hvor det giver mening?