Operation Rädda Danmark


Principskitse - Operation Rädda Danmark.
Fra Kilde 2.

Indledning

Ideen til denne artikel opstod under forstudierne til mine artikler om Den danske Brigade i Sverige, idet Brigaden var forudset at kunne indgå i en eventuel svensk landsætning på Sjælland.

I 1944-45 udarbejdede svenske stabsofficerer fra hæren, marinen og flyvevåbnet et plankompleks, der sammenfattende kaldtes Operation Rädda Scandinavien, idet det omfattede planer for svensk intervention i såvel Norge som Danmark. Jeg vil her alene beskæftige mig med den danske del af planen, der opfattede delplaner for Operation Rädda Danmark I (Sjælland) og Operation Rädda Danmark II (Bornholm).

De påtænkte operationer i Danmark involverede godt 72.000 mand fra hæren, hvortil kom enheder af flåden og flyvevåbnet. Indsatsen ville dog kræve så mange af det svenske forsvars kræfter, at det ikke samtidigt ville være muligt at gennemføre en indsats i Norge og Danmark.

Forhistorien

Omkring årsskiftet 1943/1944 påbegyndte man fra svensk side overvejelser planlægningen af en militær intervention i Danmark, såfremt situationen efter en tysk kapitulation nødvendiggjorde dette. Den hastige russiske fremrykning langs Østersøkysten i begyndelsen af 1945 bekymrede den svenske regering og man ville således være rede til at komme russerne i forkøbet. Danske politikere så også med bekymring på situationen og man bad 20. marts 1945 svenskerne om at forberede en intervention i Danmark.

En af de begivenheder, der kunne udløse en intervention kunne, ville være en truende russisk "befrielse" af Danmark - en situation, som man for alt i verden ville undgå. En anden situation kunne være en sidste desperat tysk slutkamp på dansk jord. Som tingene nu udviklede sig, kom planlægningen ikke ud over skrivebordsstadiet og førte i praksis ikke til omflytning af militære enheder eller andre synlige forberedelser.

Planerne udviklede sig over tid, men det er de sidst kendte dele af planerne, som her gøres til genstand for behandling.

Efterretningsgrundlaget

I foråret 1945 var efterretninger fra det tysk besatte Danmark ikke noget problem i Sverige. Da danske efterretningsofficerer kort efter 29. august 1943 tog til Sverige og i Stockholm fik lov til at oprette dansk militær efterretningstjenestes eksilhovedkvarter, var "huslejen", at den svenske forsvarsstab fik det samme bearbejdede og vurderede efterretningsmateriale, som man sendte til London.

Helge Klint anfører i Kilde 2, at den militære efterretningstjenestes resultater formentlig var den største og mest kontante krigsindsats, som under besættelsen ydedes fra dansk side.


Spionfoto af tyske stillinger i København.
Fra Svenskt Militärhistoriskt Bibliotek.

Den svenske forsvarsstab var således særdeles velunderrettet og efterretningsstoffet verificeredes løbende.

På grundlag af det danske materiale anslog den svenske forsvarsstab i midten af april, at de mere faste tyske styrker i Danmark omfattede godt 150.000 mand. Af disse hørte 15.000 til marinen og flyvevåbnet, mens 5.000 mand var polititropper. Hovedparten af hærstyrkerne var placeret i Jylland; på Sjælland var der ikke mere end 16.000 mand, og flertallet af disse var endda rekonvalescenter.


The article contains more information