Om
Jædertypen Jæderens Befolkning er som bekjendt ved de af Arbo foretagne antropologiske Undersøgelser fundet i sin Helhed stærkt brachycephal. Noget mindre gjennemgaaende brachycephal har han fundet den større Del af Ryfylkes Befolkning og Befolkningen i Lister og Mandals Amt. I det hele er den gjennemsnitlige Kefalindex forherskende brachycephal, indtil man henimod Nedenæs Amt finder et Gjennemsnitsforhold af stærk Mesocephali. A. har opstillet de kephalometriske Kategorier som Grundlag for Typeinddelingen. I den seneste Tid har han udtalt en Formodning om, at den vestlandske Mesocephal maaske er en egen Type, medens han tidligere nærmest antog den for et Blandingsprodukt. Denne af Arbo benyttede (forøvrigt ogsaa andetsteds meget anvendte) Typeinddeling efter Kephalindex har givet Anledning til en ogsaa inden populær Opfatning meget udbredt Theori om, at den norske Befolkning skulde bestaa af to "Racer", "Langskaller" og "Kortskaller", af hvilke de første skulde være de "ariske" Indvandreres Efterkommere, de sidste enten stamme fra en tidligere "turansk" Befolkning eller være at "keltisk" Slægt og i historisk eller forhistorisk Tid indvandret fra andre Lande med ,"keltisk" Befolkning. Efter de Resultater, som Arbos Undersøgelser har givet, har man endvidere tænkt sig, at "Kortskallerne" fornemmelig skulde være Kystbefolkning, "Langskallerne" være Indlandsbefolkning. Med Hensyn til "Kortskallerne" har det især været Undersøgelserne paa Vestlandet, som har foranlediget hypotheser, der tildels har været ganske dristige.
Arbos
Undersøgelser er af grundlæggende Betydning med Hensyn
til Spørgsmaalet om Beskaffenheden af Norges Befolkning.
Hans Fund af en gjennemgaaende Brachycephali i stor
Udbredning i Landets sydvestlige Kystdistrikter er i
Virkeligheden en etnologisk Opdagelse. Men Spørgsmaalet
om denne Befolknings mere specielle etniske Stilling har
kun i mindre Grad faldt ind under Omraadet af hans
Arbeide. Til at bestemme den vil der fremdeles udfordres
en nærmere typologisk Granskning. Længdebreddeforholdet
af Kraniet er udentvivl et af de vigtigste Skilletegn
mellem antropologiske Grupper. Men det angiver i og for
sig ikke en egen typisk Beskaffenhed, ikke om en
Befolkning er ensartet eller blandet eller bestaaende af
bestemt adskilte Typer. Først naar dette er bestemt og
de forefundne Typer saavidt muligt saaledes
karakteriserede, at de kan bringes ind under naturlige
Enheder og igjen disses Blandingsforhold er undersøgte,
da vil man med Udbytte kunne give Befolkningen dens
typologiske Karakteristik og kunne anstille direkte
Sammenligning med andre fjernere eller nærmere
indenlandske eller udenlandske Befolkninger. _________________________ Jæderbefolkningen er af A. anseet som et "brachycephalt Centrum". Han har inden Jæderbefolkningen kun fundet en ubetydelig Tilblanding af dolicho- eller mesocephale Former, medens en saadan fremtræder mere og mere, eftersom man fjerner sig fra dette Centrum østover eller nordover. I sidstnævnte Retning foreligger dog kun Undersøgelser fra de nærmereliggende Landskaper, medens der østover er fortsat lige ind mod Christianiafjorden. Her sees, at høi Kefalindex med betydeligt relativt Antal af Brachycephaler forekommer omtrent til Feddefjorden og Kvinesdal eller noget østligere, især i Kystdistrikterne, medens den i Indlandsbygderne er noget lavere, indtil den i Christiansands Opland og fornemmelig i Sætersdalen gaar ned til c. 78 som Middel. Længer øst stiger den i nogle faa Bygder op til 80, falder stærkere i Bygderne om Skiensfjorden, men stiger igjen i Jarlsberg og Laurviks Amt. Brachycephalernes Antal falder og Dolichocephalernes, men især Mesocephalernes stiger. Brachycephalernes relative Mængde er i Indlandsbygderne fundet under 50 %, medens Kystbygderne bibeholder et større Antal. A. formoder, fornemmelig med Udgang fra sidstnævnte Forhold, at der ved den nævnte Grændse optræder et nyt Folkeelement, der har Mesocephali som en væsentlig Eiendommelighed. En Sammenstilling af Middelkefalindex for de enkelte Bygder fra Søndhordland til henimod Skiensfjorden, saaledes som Arbo har opgivet den i sine Undersøgelser fra det sydvestlige Norge, giver et klart og skarpt kontureret Billede af de etniske Forhold i denne Del af Landet, saalangt som de kan bedømmes efter dette vigtige antropologiske Mærke. Det fremgaar heraf tydelig nok, at der er en idethele temmelig jevnt tiltagende Forskjellighed i Folkemassens Beskaffenhed, eftersom man skrider frem langs Kysten, eller eftersom man skrider fra Kysten ind i Landet. Men det kan selvfølgelig ikke give den fuldstændigere Oplysning om Forskjellighedens nærmere Beskaffenhed. En saadan maatte fremgaa af den specielle typologiske Granskning. Ved Betragtningen af det Billede, som Kefalindex giver, maa dog fastholdes, at den er beregnet efter Maal paa levende Individer. Reduceres Værdierne til de Størrelser, som ville fremkomme ved Maaling paa de blottede Kranier, saa vilde det stille sig saa, at vistnok det meste af Stavanger Amt fremdeles beholdt sin Brachycephali, medens den større Del af det sydvestlige Norge gik over til Mesocephali, endog i en Grad, som ligger hinsides de Grændser, inden hvilke hos os som det synes mestendels Typegrændserne vil falde, mellem 78 og 79. - Det bliver da fornemmelig nogle af Jæderdistrikterne, som vil udmærke sig ved udpræget Brachycephali. Paa Forhaand vilde man saaledes her allerede kunne vente at finde eiendommelige etnisk-antropologiske Forhold. - Arbo antyder ogsaa ved sine Skildringer af den herværende Befolkning, at den bærer et eget Præg, der kun i ringere Grad findes i andre Vestlandsbygder. ___________________________ For om muligt at komme til en nærmere Forstaaelse af denne mærkelige Befolknings typiske Eiendommeligheder havde jeg længe ønsket at gjøre mig bekjendt med den ved personlig Iagttagelse. Hertil har jeg isommer havt nogen Anledning, idet jeg ved velvillig Imødekommenhed af vedkommende Chefer har kunnet anstille en Del Undersøgelser inden de til øvelse samlede militære Afdelinger. Af flere Grunde har jeg dog ved denne Leilighed paa langt nær ikke strakt Undersøgelsen saa vidt, som ønskeligt kunde være. Men jeg antager, at den Antydning, som den har givet, dog kan være af nogen Interesse for Opfatningen af vore etniske Forhold, og jeg tror ogsaa, at en Fortsættelse i samme eller lignende Retning vilde kunne afgive et væsentligt Bidrag til Kundskab om disse, idet den tillige meget nær vil slutte sig til Arbo´s omfattende Undersøgelser. Det viste sig efter mit Skjøn, at forskjellige Befolkningsarter var indvævet i hinanden og specielt, at Flertallet, den brachycephale Befolkning, kunde indordnes under to eller flere Klasser, af hvilke dog en enkelt var fortrinsvis fremtrædende og bestemtere karakteriseret som lokal Type. Det er denne Type, med hvilken jeg i det følgende fornemmelig skal beskjæftige mig. Den var meget udbredt i de Jæderbygder, som kom ind under Undersøgelsen, og fandtes om end i forholdsvis mindre Udbredning og tildels mindre vel karakteriseret i endel fjernere Egne i Nord og øst for Jæderen, der for Sammenlignings Skyld medtoges. De Distrikter paa Jæderen, som indgik i min Undersøgelse, var de vestlige (rettere nordlige), Haaland, Høiland, Klep, Time, hvortil kom de nærliggende, egentlig Ryfylke tilhørende, Høgs- fjord og Strand. Da Tiden var knap og jeg antog at have fundet, hvad jeg søgte i disse Distrikter, gik jeg ikke videre østover. Der undersøgtes idethele i de nævnte Distrikter 102 Individer. Af disse fandtes 51 (50%) at udmærke sig ved en fremtrædende eiendommelig Hovedform, for en større Del ogsaa egen Ansigtsform og at have et saa overensstemmende Særpræg, at jeg maatte anse dem for tilhørende en eiendommelig Type. Dennes væsentlige Kjendetegn var følgende: Middels høit, usædvanlig bredt (gjennemsnitlig noget kort, men i de enkelte Tilfælde ofte temmelig langt) Kranium. Kefalindex udpræget brachycephal, indtil over 90, i Middel c. 84.1 Baghovedet med brat Skraaning, undertiden næsten vertikalt, dog almindelig med tydelig følbar Tuberositet, ofte med Afsats mod Issebenene. Issekurven svagt buet, Issebulerne almindelig fremtrædende, Panden temmelig brat med smaa Superciliarvulster, men oftest store flade Pandebuler. Forhovedet bredt, det hele Gjennemsnit (norma verticalis) almindelig ovoid rundagtigt. Det øvre Tindingparti bugnende fremhvælvet. Pandebredden betydelig, Midtpartiet med Glabelle fladt, bredt Mellemrum mellem Super- ciliarvulsterne. Ansigtet oftest bredt, saavel over Arcus zygomaticus som over Kindernes Midt- parti (nogle lange smalere Ansigter, som forekom, syntes mere at maatte være Blandings- fænomener), Overansigt kort, Næsen liden, meget hyppigt svagt brak, lav med svag Bukling paa Midten og udstaaende Spids, undertiden ret eller retbuklet; ikke særlig bred. Kindbenene ikke stærkere udstaaende, Hagen oftest kort, ofte tilspidset.2 Ansigtsprofil stærkt udpræget ortognat. Hoved- og Ansigtsform giver Indtryk af firkantet, nærmest paa Grund af de udstaaende Issebuler, de fremtrædende Tindingbuler og Pandebuler og det over Kinderne brede Ansigt. Haarets Farve gulblond eller lys rødlig-brunlig. Mørkere Nuancer forekommer af og til, dog meget sjelden nærmende sig til sort (sandsynlig Blandingsfænomen). Askefarvet lyst haar er mindre hyppigt. Øinenes Farve er enten blaa (lys- eller middelsblaa), hvilket er hyppigst, dog almindeligt med svagere Tilblanding af brunt (kun en enkelt havde brune Øine). Hyppig sees en meget lys graalig Farve. Hudfarven neppe mørkere end almindeligt hos blonde Individer. Legemsbygning var af middels Høide og Styrke. Da imidlertid kun udskrevne og prøvede Militære var Gjenstand for Undersøgelse, kunde intet bestemtere sluttes om Legemsstyrken ialmindelighed. Intelligentsen syntes god, Opfatningen let og Gemyttet venligt. Ganske rent typiske Individer kunde selvfølgelig ikke med Sikkerhed paavises. Almindeligvis er ogsaa i mine Optegnelser tilføiet Bemærkning om sandsynlig Tilblanding af andre Elementer. Kun for 18 Individer er ingen saadan Bemærkning gjort, uden at jeg derfor tør paastaa, at den ikke ogsaa blandt disse kunde have Berettigelse. Paa den anden Side er for et stort Antal, som maatte opstilles under anden Type, bemærket nogen sandsynlig Blanding med Jædertypen. Dens Udstrækning inden Befolkningen gaar saaledes ikke lidet videre end til det anførte Procent af mere udprægede Individer. Jeg havde ved denne Leilighed ikke Anledning til at gjøre Maalinger i større Udstrækning. Det vilde dertil ikke været Tid, dersom jeg skulde faa gjennemgaaet en for min Hensigt tilstrækkelig stor Mængde Individer. Heller ikke laa det fra først af i min Plan for Undersøgelsen, som mere var rettet mod de antropologiske Mærker, der direkte kunde iagttages. Maalingerne maatte indskrænkes saameget som muligt, for at der kunde vindes større Oversigt. De, som blev foretagne, var Maaling af Kraniets Længde og Bredde, der bestemtes for alle, Ansigtets Længde og Bredde og Pandebredde for endel, medens disse Forhold forøvrigt opfattedes efter Analogi og Sammenligning. Selvfølgelig blev Typebestemmelsen saaledes mest henvist til den direkte Betragtning, til Komplexet af Fænomener, som umiddelbart kunde iagttages, - etter min Opfatning i mange Henseender den vigtigste og sikreste Bestemmelsesmaade. I heromhandlede Tilfælde vil forøvrigt de af Arbo hos Jæderbefolk- ningen tagne Maal nærme sig til Maalene for den typiske Del af denne, der utvivlsomt giver den hele Befolkning sit Særpræg. Men selvfølgelig burde Undersøgelserne fortsættes med et System af Maalinger, især hos de antagelig mest udprægede Individer. Disse er efter mit Skjøn karakteriserede fornemmelig ved det relativt brede Hoved, det bratte Baghoved, den kun svagt skraae rande med store Buler og flade nedre Midtparti, det stærkt fremhvælvede øvre Temporalparti, det brede flade korte Ansigt med stærkt ortognat profll, dernæst den eiendommelig gulrødlige Haarfarve og de blaae, lyst blaabrunlige, eller lyst graae Øine. Det er en Selvfølge, at der ved Undersøgelsen maatte lægges særlig Vægt paa Kraniets Længdebreddeforhold, baade fordi dette i og for sig har den mest fremtrædende anatomiske Betydning og paa Grund at den Rolle, som dette Forhold har havt inden tidligere Undersøgelser og fremsatte Theorier. Jeg gjengiver i det følgende de Data, som fremgaar at mine Maal, idet jeg saavidt muligt skjelner mellem Befolkningens typiske Bestanddele. For den specielle Jædertypes Vedkommende benyttes kun Resultatet fra Jæderdistrikterne, ikke fra de udenfor disse fore- tagne Maalinger (dog er som nævnt de nære Ryfylkebygder Høgsfjord og Strand medtaget blandt Jæderbygder).3 I Jæderdistrikterne4 viste det samlede Antal Undersøgte: ...........................................Antal.........Middelindex5
Haaland.................................19................83.26 For Jædertypen faaes følgende Tal: ...........................................Antal.........Middelindex
Haaland.................................10...............84.7 Middel for typen var i det hele 83.99. De fleste Indices faldt paa 83-84. Af Mesocephaler (efter MaaI) forekom kun 5 = 10%, af Skeletmesocephaler 12=24%. De 18 Individer af Jædertypen, om hvilke i min Fortegnelse ikke er gjort Bemærkning om Blandingsforhold, havde Middelindex 84,7. Inden denne Gruppe var Indices repræsenterede paa følgende Maade: Index.........................................................................Antal
83............................................................................
7 Af flere Grunde kan dog dette kun give en Antydning om en høiere Index for de mest udprægede Individer. Middel af Længde- og Breddemaalene var for Jædertypen 19.0 og 16.0.8 Breddeforholdet viste sig gjennemsnitlig mere konstant end Længdeforholdet. Ansigtsmaal er som anført kun taget for en Del af de undersøgte. For den egentlige Jædertype har jeg kun nogle faa, der betegne forskjelligartede Forekomster. I det hele toges Ansigtsmaal hos 17 Individer. Den samlede Middelbredde fandtes at være 14.2, den samlede Længde 12.1, Middelindex 85.1. Ansigterne er saaledes i Gjennemsnit Bredansigter. Resultatet i denne Henseende stemmer temmelig nøie med det, Arbo har faaet af sit store Materiale (c. 86). Det kan udentvivl ogsaa hovedsagelig gjælde for den specielle Jædertype, der fordetmeste viste udpræget bredt Ansigt. Laveste Index var for denne 84. Idethele kan konstateres, at der gjennemsnitlig inden den ved Jædertypen væsentlig prægede Befolkning optræder Bredansigter. Naar Arbo ogsaa i Vestagder og østagder finder en lignende, om end lidt høiere Ansigtsindex, da kan foreløbig den antropologiske Aarsag hertil ikke paavises. Med det brede Forhoved staar en temmelig betydelig Pandebredde i Forbindelse. De Maal af denne, som er taget, dreier sig om 11 cm., var ofte noget høiere. Jædertypen er i de undersøgte Jæderdistrikter fundet i følgende Procentforhold:
Haaland............................52.6% Den øvrige Del af Befolkningen har vist sig at være noget forskjelligartet. Uden Sammenligning hyppigst er forekommet en mørk- eller sorthaaret Type, som syntes at være væsentlig ensartet med en ogsaa ellers i Landet almindelig rnørkhaaret, men her ofte stærkt modificeret gjennem Blanding med Jædertypen. Dernæst fandtes nogle temmelig faa, neppe over 1/5 af de undersøgte, som nærmest maatte henføres til den dolichomesocephale norrøn-germaniske Type, og endelig nogle ganske faa, som er noteret under Betegnelsen "Vestlandstype" (hvorom senere). Af mørk- eller sorthaarede, som ikke har kunnet henføres til Jædertypen (hvilket kun blev Tilfældet med et par), er der anmærket for
Haaland.....................(af
20 Undersøgte)..............7 altsaa gjennemsnitlig c. 30%.9 Denne Gruppe viser i her nævnte Distrikter10 i Gjennermsnit Kefalindex 81.4, er altsaa høigradig mesocephal efter Reduktion til Skeletkranium. Den staar, som vil sees, med Hensyn til Kefalindex c. 2 1/2 Enheder lavere end Jædertypen. Gjennemsnitlig Længde af Kraniet var 19.18, Bredde 15.45. Af idethele 48 Individer var kun 28 eller 58.3% Brachycephaler (beregnet etter Skeletkranium 17 = 35.4%), ingen Dolichocephal. Det relativt største Antal faldt mellem 81-82. Herved maa dog Blandingsforhold tages i væsentlig Betragtning, idet den, som bemærket før, synes i høi Grad at være opblandet med sidstnævnte Type. Etter hvad jeg har seet paa Østlandet og nordenfjelds, er den sort- eller mørkhaarede Befolkning gjennemsnitlig mesocephal med Tendents til Brachycephali. Naar den her optræder med den nævnte høie Index, da ligger det ialfald nær at antage dette for en stor Del bevirket ved Blanding. Dog maa herved tages i Betragtning, at Typen ogsaa andetsteds af og til viser stærkt fremtrædende Brachycephali. Den øvrige Del at Befolkningen bestod dels af ubestemtere Blandinger, dels er den henført til "norrøn- germanisk" eller "Vestlandstype". Den sidste er dog kun hypothetisk opstillet og nærmest tænkt som en Varietet at den førstnævnte. Der syntes forøvrigt heller ikke at være fuldstændigere Identitet af førstnævnte med den østlandske Type af samme Beskaffenhed. Saaledes havde den blandt andet ogsaa en Helden mod Brachycephali. De faa, som fra Jæderen og de fjernere Distrikter er opført under "Vestlandstype", var blonde, tildels brachycephale. Jeg har som nævnt tænkt mig denne som en Varietet at førstnævnte Type, men mine Undersøgelser har ikke kunnet strække sig ud over dens nærmere Granskning. Muligens vil det kunne vise sig, at den er saavidt begrændset, at den kan ansees for en egen Gruppe, der vel isaafald ikke netop har Udbredelse alene paa Vestlandet, om den end her kanske kan forekomme talrigst. For førstnævnte Gruppe har jeg faaet en Middelindex at 77.4, for sidstnævnte at 78.9. Antallet er dog sparsomt. ___________________________ De udenfor Jæderen undersøgte Distrikter var i Ryfylke Sand, Søvde og Suldal, i Vestagder Lister, Lyngdal, Hegebostad og Eken. I førstnævnte Bygder undersøgtes 30 Individer, i sidstnævnte 37. I Ryfylkedistrikterne var Kefalindex faldet til Middel 80.0. Der blev kun noteret som tilhørende Jædertypen 3 (10%), men desuden et par med stærkere Tilblanding af denne; forresten fandtes i størst Antal den blonde Type, der ovenfor er omtalt som "Vestlandstype". Den viste sig fordetmeste mesocephal, men i nogle Tilfælde brachycephal. Der forekom ogsaa blandt denne Kefalindices til over 83. Mulig kunde der da være Tale om Blandinger med Jædertypen. - Af den sorthaarede Type saaes forholdsvis faa (ca. 16%), tildels i Blandingsformer med Jædertypen. I de agderske Landskaber var Jædertypen derimod temmelig stærkt fremtrædende, idet der blandt de 32 Individer fandtes 12, som bestemtere henførtes til den (ca. 37%). For næsten alle er noteret antagen Blanding. Den sorthaarede Type naaede her op til c. 33% og fandtes relativt hyppigt paa Lister. Forøvrigt fandtes mest blonde Individer med den vanskelig bestemmelige til norrøn-germanisk sig nærmende Form. Typeforholdene var væsentlig de samme i hele Lyngdals Dalføre helt op til Eken. Til en Adskillelse mellem Bygderne var Materialet selvfølgelig for lidet. _______________________ I 1894 erholdt Universitetets anatomiske Samling 32 Kranier fra Sole gamle Kirkegaard. Denne skal have været benyttet fra omtrent Aar 1300 til ud i l9de Aarhundrede, og man har saaledes her sandsynligvis en Samling af Kranier, som repræsenterer en lang Periode, hvori forskjellige Forandringer kan være foregaaet. Undersøgelsen af disse Kranier og deres Sammenligning med Nutidsbefolkningen viser ogsaa, at der er nogen Uoverens- stemmelse. Samlingen har tidligere været omtalt af Barth (Norrønaskaller 1896) og Arbo (Stavanger Amt 1895). Den sidstnævnte Forfatter vedføjer Afbildninger af 4 Kranier, idet han tillige har søgt at henføre disse til forskjellige særskilte Typer. Skeletkranierne vedkomme vel kanske nærmest den Bygd, hvori de fandtes, nemlig Haaland, men som før vist er Forskjellen mellem Haalands og de omliggende Bygders typologiske Forhold liden, og de kan saaledes vistnok antages idethele at være Repræsentanter for det nordvestlige Jæderens ældre Befolkning. Forskjellen fra den nuværende Befolkning viser sig, som ogsaa af de nævnte Forfattere fremhævet, fornemmelig den, at Samlingen indeholder et forholdsvis mindre Antal Brachycephaler og et større Antal med lavere Kefalindex, hvilke sidstnævnte synes nærmest at kunne henføres under den norrøn-germaniske dolicho-mesocephale Type. Som Følge af denne Sammensætning bliver ogsaa Middelindex mindre end den nuværende reducerede, nemlig 77.811 mod 80.512 for Haaland, for nogle af de andre Bygder lidt høiere Tal. Saavidt jeg efter Undersøgelsen af den levende Befolkning kan dømme, vil endel at disse Kranier kunne henføres under Jædertypen, medens nogle nærmest har Lighed med norrøne Kranier og endvidere nogle er ubestemte eller turde kunne komme ind under den mørke Type. Dog findes der ialfald faa, som kan siges fuldt ud eller utvivlsomt at repræsentere den norrøne Dolichocephal. Mange af disse, mestendels mesocephale (i et Par Tilfælde dolichocephale) Kranier viser Tegn paa Blandingsforhold. Især er herved at bemærke det paa en frem- trædende Maade i Bredden afrundede Baghoved. De henviser dog til, at der muligens tidligere har været relativt flere Repræsentanter for denne Type paa Jæderen, end man nu finder. Imidlertid tør selvfølgelig intet bestemtere i denne Henseende udledes af denne noget faatallige Samling. Af størst Interesse med Hensyn til det her omhandlede Emne er de Kranier, som har fælles Træk med Jædertypen. Indbyrdes er de dog i flere Henseender noget forskjellige. Men det er ogsaa Tilfældet med de nulevende Individer af Typen. Nærmere at gaa ind paa disse Skeletkraniers Dannelse kan jeg ikke paa dette Sted. Muligens vil der ved en anden Leilighed blive Anledning dertil. Kun et enkelt maa jeg specielt nævne, nemlig det af Arbo paa hans Planche som Nr. 2 afbildede Kranium, der af ham er givet Betegnelsen "finno-lappoid". Efter Undersøgelsen af den levende Jæderbefolkning er jeg mest tilbøielig til at indordne det under den her opstillede Jædertype som et Exemplar af denne i dens mest brachycephale Form. Idethele er der neppe nogen Væsensforskjel mellem de fundne Skeletkranier og den nuværende Befolknings, kun nogen relativ Forskjel i numerisk Henseende, hvad de forskjellige Typer angaar. Med Hensyn til Udbredningen af denne specielle Type udenfor de omhandlede Distrikter kan der af de her refererede Undersøgelser selvfølgelig kun faaes en meget indskrænket Kundskab. Men der kan vistnok med Tilslutning til Arbo´s Resultater, navnlig deved kommende Kefalindex, gjøres endel foreløbige Slutninger. Saameget kan vel ansees for nogenlunde afgjort, at den forekommer som Bestanddel at Befolkningen i de Bygder, som ligger mellem de jæderske Bygder og de fjernere, hvor den er funden. Dernæst kan formodes, at den har forholdsvis størst Betydning, hvor Kefalindex naar op til en større Høide end den, der kan antages at skyldes de øvrige vestlandske Typer. Men paa den anden Side vil det ogsaa falde sandsynligst, at en lavere Kefalindex og da fornemmelig en, der gaar ned i det mesocephale Omraade, mere eller mindre taler mod Typens Tilstedeværelse eller større Mægtighed. Gaar man ud herfra, maa det vel ansees som overveiende sandsynligt, at den forekommer i større Talrighed fra Jæderen gjennem Dalerne og Vestagder til forbi Lister, og sandsynligt, at den vil findes endnu noget længere østover, kanske helt henimod Christiansandsegnen. Om den fremdeles fortsætter sig østover, tør være tvivlsomt, men dog vel tænkeligt. Nordover vil det trænge nærmere Undersøgelse, om den har Del i den høie Kefalindex i de yttre Ryfylkebygder. Usandsynligt er det ikke. Allerede etter hvad her er anført, maa det stille sig saaledes, at et "Udstraalingscentrum" neppe kan siges at være tilstede. Dette vilde nærmest forudsætte, at Jæderen betragtedes som Udgangsterritorium. Men dette er ikke ensbetydende med, at der idethele er aftagende Antal fra dette Landskab, og det er kanske heller ikke saaledes ment, at det skulde betegne den oprindelige Atstamning herfra for de andre Bygders Vedkommende. Et saadant Forhold maatte vel ogsaa efter den hele Dannelse af denne Landsdel endmere stille sig tvivlsomt. Arbo opstiller Feddefjorden og Kvinesdal som en Grændse med Hensyn til Hyppigheden af Mesocephalerne. Dette tør uden Tvivl have sin væsentlige Rigtighed. Men der maa ikke dermed forbindes Tanken om en Forsvinden eller stærk Aftagen af Jædertypens Udbredning ved denne Grændse. Som sees, findes den i det adskillig østligere beliggende Lyngdalsdalføre endog temmelig hyppig. Derimod tør det være høist sandsynligt, at den blonde mesocephale Type (Vestlandstype, modificeret norrøn Type?) fra den nævnte Grændse østover er hyppigere og tildels den herskende ved Siden af den næsten overalt tilstedeværende sorthaarede Type (som dog efter Arbo i Sætersdalen neppe kan være talrigt repræsenteret). Naar jeg har benævnt den her omhandlede Særtype efter det Findested, hvor den antagelig forekommer talrigst, saa maa dette saaledes ikke forstaaes paa den Maade, at den netop i dette Landskab skulde have sit egentlige Hjemsted. Det vilde derfor forsaavidt kunne være bedre at benævne den for Exempel "vestlandsk brachycephal Type". Men jeg maa dog finde, at "Jædertype" har nogen praktisk Fordel. Det vilde kunne være lige betegnende, selv om fortsatte Undersøgelser konstaterede dens Tilstedeværelse i andre Dele af Landet end de her nævnte. ___________________________ Ved Siden at de før nævnte betydelige Forskjelligheder i Hovedets og Ansigtets Dannelse findes der enkelte Ligheder, som kunde bringe Tanken hen paa, at der kunde blive Spørgsmaal, om der ikke her forelaa en Varietet af den blonde Dolicho-mesocephal. Jeg skal saaledes nævne Pandens Form, Haarfarve m. v. Der kunde maaske tænkes, at der af ukjendt Grund inden den vestlandske Befolkning var nedarvet en saadan Varietet. Men den nærmere Betragtning vil dog maatte finde dette høist usandsynligt. Allermest vil kanske de nu tilgjængelige Skeletkraniers Former tale mod, at der mellem Jædertypen og den blonde Dolichocephal er noget nærmere Slægtskab. Den hele Bygning synes at være bestemt forskjellig. Hvorvidt denne Type forekommer som Bestanddel af Befolkningen i Indlandet eller i det nordenfjeldske, kan neppe for Tiden vides med nogenlunde Sikkerhed. Den kunde maaske hist og her findes, men ialfald neppe i større Udbredning. De overalt tilstedeværende Brachycephaler synes i det hele at være af anden Art. Imidlertid kunde det nok være Grund til at være opmærksom paa dette Punkt, fornemmelig for de blonde Brachycephalers Vedkommende. For Kyststrækning saavelsom Indland i Landets vestlige Del vil det ved fremtidige Undersøgelser stille sig som en særlig Opgave at efterspore den. Til at opstille Hypotheser om, hvorvidt den tilhører en tidligere eller en senere indvandret Stamme, om den er Rest af en ældre forhistorisk mere eller mindre udbredt Befolkning eller er indkommet i historisk eller nærmere forhistorisk Tid som Følge af Forbindelser med andre Nordsølande, dertil er der for Tiden neppe større Anledning. Nogen saadan Hypothese er foreløbig heller ikke paakrævet. For det første bør vistnok Typeforholdet saalangt muligt udredes ved Undersøgelser her og andetsteds. Tanken om i denne Henseende at kunne komme til større Klarhed tror jeg dog vil være ganske berettiget. Hvad Undersøgelser i andre Lande angaar, skulde jeg tro, at de fornemmelig maatte gjælde Holland med den nordfrisiske Kyst og England, forøvrigt selvfølgelig ogsaa de andre skandinaviske Lande.13 I England har, saavidt man kan dømme af Davis og Thurnams Billedværk, i Oldtiden forekommet en brachycephal Typus af megen Lighed med denne. Maaske Undersøgelser blandt østligere Folkeslag ogsaa kunde være af Interesse. I alle Tilfælde ligger her et Omraade aabent for Bearbeidelse. Det vil efter min Opfatning idethele være ønskeligt, at den specielle typologiske Undersøgelse faar sin Plads i Antropologien ved Siden af den mere generelle, som hos Os allerede er naaet saa langt paa Vei. Idet jeg slutter dette korte Referat, maa jeg gjentagende fremhæve, at det væsentlig kun vedrører Erkjendelsen af den eiendommelige Typeform, som giver Jæderbefolkningen sit særegne Præg, og tillige at det alene kan betragtes som et foreløbigt Arbeide, der i meget slutter sig til Arbo´s tidligere, som det maa formodes, paa disse Kanter nu afsluttede Forskninger. Jeg maa dog tilføie for de enkeltes Skyld, som kunde tro, at mit Resultat er baseret paa et for sparsomt Material, at jeg ikke vilde kunne indrømme dette. Det er utvivlsomt, at Hovedresultatet vilde blive det samme ved et mange Gange større Material. Ialfald er dette i Overensstemmelse med den Erfaring, jeg gjentagende har gjort ved Bearbeidelse af antropologisk Statistik. Jeg har derfor dristet mig til at fremlægge det, og dette er fornemmelig skeet, fordi det efter min Opfatning bringer et nyt Moment ind i en Forskning, som udentvivl fremtidig vil tage forøget Opsving, og hvis forskjellige Retninger bør søges bearbeidede. Mit Resultat er saaledes følgende: Der forekommer paa Vestlandet i stor Udbredning en eiendommelig Mennesketype, som er væsentlig forskjellig fra de i andre Landsdele almindelig forekommende Typer. Den har sin største Frekvents paa Jæderen og præger her dels i og for sig, dels gjennem Blandinger den største Del af Befolkningen. Denne Type er gjennemgaaende stærkt brachycepbal, blond og blaaøiet. Ved
Siden af den forekommer i stor Udbredning en mørkhaaret,
mindre brachycephal eller mesocephal Type, der synes at
være analog med en ellers overalt i Landet forekommende
mørkhaaret Befolkning, men her er modificeret ved
Blanding med den førstnævnte Type. Desuden forekommer i
mere eller mindre sparsom Udbredning et Antal Individer,
som nærmest maa henføres under den norrøn-germaniske
Dolichomesocephal, men som sandsynligvis ogsaa har
modtaget Modifikationer gjennem den lokale brachycephale
Type. Noter: 1. Hos nogle faa fandtes mesocephal Kefalindex. 2. Om øienhulerne og øinenes Stilling har jeg ingen særskilt Optegnelse. 3. Ved Sammenligning med de af Arbo i "Stavanger Amt" opførte Middelindices for de enkelte Distrikter vil sees, at mine og Arbos Tal idethele stemmer. Hans lidt større Tal skyldes vel ialfald tildels den noget forskjellige Maalemethode. 4. Maalingerne er foretagne med Virchows krumpasser. Længden er maalt til det mest fremragende Punkt af Baghovedets Hvælving. En enkelt Maaling antagelig til den stærkt fremragende Protuberantia occ. ext. vil ikke have nogen Betydning med Hensyn til Beregningen af Middeltal. 5. Middelindex er beregnet efter de sammenlagte Maal (ikke efter enkelte Indices). 6. Blandt de for HaaIand undersøgte forekom en Index af 90.7. Denne er paa Grund af det forholdsvis ringe Antal udeladt ved Beregningen. 7. Da Høiland var det først undersøgte Distrikt, er Begrændsningen her faldt usikrere. Muligens er derfor her Middelindex for liden. 8. Ved Maaling af den blonde Befolkning i Christiania Opland (Romerike) har jeg som Middel fundet 19.7 og 15.3. Der falder saaledes paa Jædermaalene i Forhold til denne (der dog ogsaa omfatter endel Brachycephaler) en omtrent ligestor Forøgelse af Breddemaalet og Formindskelse af Længdemaalet. 9. Da endel mere ubestemte Blandingsformer ikke er medregnet, vil Procenten i Virkeligheden blive noget større. 10. I samtlige undersøgte Distrikter 80.6. 11. Efter Barths Maalinger (horizontal Længde) 79.3 af 32 Kranier. 12. Ved min Beregning er dog kun medtaget 29 Kranier, idet 2 af de nu tilgjængelige 31 Kranier af forskjellige Grunde er udeladt som mindre brugbare. 13. G. Reitzius´ nye Værk, Crania antiqva suecica, er afbildet endel svenske Brachycephaler, men der kan neppe af disse sees, om der er nogen større Lighed med den her omhandlede Type. |