1. Undersøkelsen omfatter 1274 mand i 21- og 22-aars alderen fra Møre fylke (Romsdals amt). 2. Den gjennemsnitlige legemshøide var 170.8 cm. Fylket har 4 sorenskriverier, som i antropologisk henseende er yderst forskjellige:
Overalt har befolkningen omkring de inderste dele av de dype fjorde den største legemshøide
(173.5 cm.). Her er dog livskaarene daarligst. 3. En opgave over de vigtigste legemsproportioner findes paa tabel 9. De tal som her findes opført i 3dje kolonne (Romsdal og Nordmøre) er typiske for den nordiske race. 4. Befolkningen er gjennerngaaende meget lyshaaret og lysøiet. Kun i Søndre Søndmøre findes et utstraalingscentrum for mørkt haar og mørke øine. Gjennemsnitstal findes paa tabel 10 og 14. Flest blaaøiede findes i byerne (76-82 pct.). Antallet av lyshaarede og blaaøiede tiltar i almindelighet eftersom man bevæger sig fra kysten indover landet. 5. Hvis man beregner den lyse og den mørke bloks størrelse ad modum Ammon, findes den lyse blok = 82 pct. i Nordmøre og = 74 pct. i Søndre Søndmøre, den mørke blok altsaa 18 og 26 pct. 6. Den gjennemsnitlige størrelse av index cephalicus er 78.7, - i Søndre Søndmøre er der et utstraalingscentrum for brachycephali med indeks 81.4, i Nordmøre er der et utstraalingscentrum for dolichocephali med indeks 76.2. Kurven har 3 spidser, en ved indeks 76, en ved indeks 78 og en ved indeks 80. Dolichocephalernes legemshødie er 171.5, mesocephalernes 169.8, brachycephalernes 169.2 (se tabel 49). 7. Den morfologiske ansigtsindeks i hele fylket er 89.2. Der findes et utstraalingscentrum for brede ansigter i Søndmøre, for smale ansigter i Nordmøre. I de brachycephale distrikter i Søndmøre er ansigtsindeks omkr. 86, i de dolichocephale i Nordmøre 92. I Nordmøre er der 86 procent leptoprosoper, i Søndmøre kun 41 procent (se tabel 42). 8. Index nasalis i hele fylket er 67 8. Leptorhinien er mest uttalt i Nordmøre. I Søndmøre er der en tydelig tendens til mesorhini. Konkav næse findes rundt regnet hos 23 pct., konveks næse hos 7.5 pct. og retrygget næse hos 69 5 pct. 9. Korrelationsforhold: Der kan paavises et tydelig korrelationsforhold mellem liten legemshøide (155-168), brachycephali, euryprosopi, mesorhini, mørkt haar, mørke øine, mørk hud og konkav næse. Likeledes paavises tydelig korrelation mellem middels legemshøide (166-170) og dolichocephali, leptoprosopi, mørke øine, mørkt haar, mørk hud, leptorhini og konveks næse. Endelig viser stor legemshøide (171-195) affinitet til retrygget næse, mesocephali, leptorhini, lys hud, lyse øine og lyst haar. 10. I hovedavsnit VII gjøres rede for de forskjellige bastardformer som nu findes i Møre fylke. Disse har en meget karakteristisk utbredelse. Der findes geografisk set en tydelig paralellisme mellem de forskjellige antropologiske eiendommeligheter. Der hvor man finder mange mørkøiede individer, finder man ogsaa mange mørkhaarede - mange brachycephaler, mange euryprosoper, liten legemshøide. Omvendt i distrikter med mange blaaøiede, - her findes mange blonde, mange dolichocephaler, mange leptoprosoper, mange leptorhiner, stor legemshøide. Paa grund av denne karakteristiske geografiske utbredelse gaar det ikke an at gaa ut fra at man her har for sig lokaltyper. Dette eiendommelige forhold kan kun tænkes istandkommet ved krydsning av mindst to vidt forskjellige urtyper. 11. I hovedavsnit VIII gjøres rede for disse urtypers antropologiske eiendommeligheter. Den ene type maa ha været den nordiske med legemshøide ca. 175, blond, med cephalindeks 77.5, leptoprosop. Den anden maa ha været meget liten - 150 à 160 cm., sorthaaret, brunøiet, cephalindeks 83, sterkt euryprosop. Den brachycephale urtype kan derfor neppe ha været lappoid. Sandsynligheten taler for at den har samme etniske oprindelse som den alpine race i Mellemeuropa.
|